Sukkermyten: Gør sukker virkeligt børn hyperaktive?
Myten om at børn bliver hyperaktive af at spise sukker er en af de mest udbredte og vedholdende opfattelser, når det kommer til kost og børns adfærd. Men den er ikke sand. Selvom det kan være svært at tro, er der faktisk ingen evidens for, at sukker forårsager hyperaktivitet hos børn.
Hvordan opstod myten?
Myten om sukker og hyperaktivitet opstod for første gang i 1970’erne. I en undersøgelse blev en gruppe børn bedt om at spise en stor mængde slik og sodavand, og efterfølgende blev deres adfærd observeret. Resultaterne viste en stigning i deres aktivitetsniveau og en forværring af deres opmærksomhed, hvilket førte forskerne til at konkludere, at sukker var skyld i deres hyperaktive adfærd.
Men senere undersøgelser har ikke kunnet gentage disse resultater. Flere store undersøgelser – herunder en metaundersøgelse af 23 undersøgelser på området – har fundet, at sukker ikke påvirker børns adfærd eller aktivitetsniveau.
Hvad er årsagen til børns hyperaktivitet?
Så hvis sukker ikke er skyld i børns hyperaktivitet, hvad er så årsagen? Der er flere faktorer, der kan påvirke børns adfærd og aktivitetsniveau. En af de mest betydningsfulde faktorer er genetik. Forskning har vist, at børn, der har en forælder med ADHD, har større sandsynlighed for at udvikle ADHD selv.
Andre faktorer, der kan påvirke børns adfærd og aktivitetsniveau, omfatter mangel på søvn, stress, angst, og en dårlig kost. Men det er vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen specifik mad eller drikke, der kan forårsage hyperaktivitet.
Hvordan påvirker sukker børns sundhed?
Selvom sukker ikke forårsager hyperaktivitet, kan det stadig have negative konsekvenser for børns sundhed. For meget sukker kan føre til overvægt, fedme og type 2-diabetes, og det kan også øge risikoen for karies.
Børn bør derfor begrænse deres sukkerindtag og spise en sund og varieret kost. Det betyder at spise masser af frugt og grøntsager, fuldkorn og magert protein og begrænse deres forbrug af sukkerholdige drikkevarer, slik og kager.
